Anja Katrine

Gennem hele mit liv har jeg altid elsket at være aktiv. Jeg har i min ungdom eksperimenteret med flere forskellige sportsgrene, som blandt andet badminton, springgymnastik og OCR. Jeg har altid haft et konkurrencepræget mindset og har i en lang årrække redet dressurkonkurrencer på højt plan. Senere faldt jeg for styrketræning og naturlig bodybuilding, hvor jeg har en lang række konkurrencer i bikinifitness bag mig. 

De sidste tre fitnesskonkurrencer jeg deltog i, var i efteråret 2018, hvor jeg coachede mig selv. Modet til at stå på egne ben i et så fysisk og mentalt udfordrende forløb, kom fra min uddannelse som kostvejleder og min nysgerrighed på at afprøve min kosttilgang på egen krop. Det har givet mig en grundlæggende erfaring i, hvordan du kan planlægge din kost og ernæring efter dine mål, men samtidig også skabe plads til de madvarer som DU bedst kan lide. Mit mantra er, at der er intet der er forbudt, men at det handler om en sund tilgang til hvad du spiser, i sammenhæng med en nysgerrighed på hvad forskellige madvarer gør for din krop og dit sind. Kost er ikke kun en firkantet plan man skal følge slavisk – det er alle de ting du elsker at spise, for at du er sund og i balance, både fysisk og mentalt. For mig er kost ligeså meget en cognititiv oplevelse, som det er en sansemæssig og driftspræget oplevelse, der skal være med til at skabe velvære.

Min tid som fitnessatlet er dog lagt på hylden og i dag ligger mit fokus i at blive stærk, hurtig og at booste mit indre legebarn. Derfor er der i træninger med mig plads til at være eksperimenterende og blive udfordret på både styrke, hurtighed og på et mentalt plan, hvor vi arbejder med at skubbe grænser og være undersøgende omkring hvad kroppen kan. Jeg er fortaler for at kroppen bør gøre de ting den er i stand til. Det handler om at det skal være sjovt og at der ikke er én træningsform der er rigtig eller forkert. At noget er svært eller udfordrende er naturligt, men at holde fast i dine mål og overkomme disse udfordringer på vejen, vil kun gøre dig stærkere til at gå mod de næste med åbne arme. Små delmål giver succes oplevelser og motivation til at opnå de større mål og samtidig skabe grobund for nye og højere målsætninger. Og det er netop dét jeg gerne vil hjælpe dig med. 

Min vigtigste opgave er at skabe langtidsholdbare løsninger, som giver dig værktøjer til at kunne følge dine målsætninger og samtidig skabe en livsstil i balance – uanset om det handler om vægttab, muskelopbygning, performance eller noget helt fjerde, og uanset hvilket træningsniveau du er på. En sund livsstil handler om at balancere hverdagen med sund kost og fysisk aktivitet, som skaber glæde og som får krop og sind til at hænge sammen. 

Lad mig hjælpe dig med at kickstarte din nye aktive livsstil med en ny og sjov tilgang til træning og lad os sammen opnå dine personlige mål. Jeg står bag dig hele vejen.

Min største passion er at gøre dig stærk og sund – både fysisk og mentalt!